Energi og Bevidsthed

Energi - Kroppens energisystemer

Forståelsen af kroppens energisystemer er essentiel for at kunne arbejde med Meditativ Healingmassage.

Når vi snakker om energi og kroppens energisystem skal det forstås som det felt af æterisk energi der findes overalt omkring os og inden i os. I kroppens energisystem findes meridianerne og chakras. Meridianerne fordeler den æteriske energi rundt i kroppen. Chakras er energi-knuder der er centreret i vores torso. Der er 7 Chakras der stråler energi ud i vores aura og forbinder os til jordens energi og den kosmiske energi.

Bevidsthed

De 7 chakras svinger med hver deres energifrekvens og afspejler derved forskellige bevidstheder. Alt efter hvilket chakra vi er domineret af, ser vi os selv og omverden primært ud fra dette. Dette er vigtigt at forstå for at kunne give og arbejde med Meditativ Healingmassage.

Målet for undervisningen er at du lærer at samarbejde med energi og bevidsthed. Således at du forstår den bevidsthed din klient eller modtager har, hvilket er nødvendigt for reelt at kunne hjælpe denne.

Den astrale og spirituelle aura har også deres egen bevidsthed. Alle disse bevidstheder er samlet i det man kan kalde Meditativ Bevidsthed, da det er via meditation vi kan komme i kontakt med og samarbejde med disse bevidstheder.

Uddannelsens bevidsthedsmæssige forløb

Uddannelsen er bygget op som en rejse gennem de forskellige bevidstheder. Fra at være meditativ nærværende og mærke energi, til at forstå og bruge forskellige niveauer af energi og bevidsthed, for til sidst at forstå og kunne samarbejde på en naturlig måde.

I undervisningen inddrager vi dine meditationsoplevelser, natlige drømme m.m. Hver dag er der undervisning i kropsbevidsthed, dette er med til at øge dit nærvær og samarbejde med energi og bevidsthed.

Det Bevidsthedsmæssige forløb på Basisuddannelsen i Meditativ Healingmassage

Du lærer at være nærværende og meditativt stille når du masserer, hvilket er forudsætningen for at kunne sanse den æteriske energi og samarbejde med de informationer der er i den æteriske bevidsthed.

Du lærer om kroppens forskellige energisystemer og hvordan du bruger det i Meditativ Healingmassage.

Du lærer at massere med omdrejningspunkt i energisystemets naturlige energiflow, hvilket vi finder når vi masserer med fokus på meridianerne.

Du vil opleve hvordan vi arbejder med meditation og kropsbevidsthed i undervisningen, hvilket underbygger arbejdet med at være meditativ nærværende.

Det Bevidsthedsmæssige forløb på Efteruddannelsen: Massagebehandling med Energibevidsthed

På uddannelsen lærer du at forstå æterisk energi og den bevidsthed som udfolder sig i de forskellige chakras.

I denne “rejse” gennem de forskellige chakra-bevidstheder, kommer du også til at se på dig selv og den måde du forstår dig selv på. Forhåbentlig bliver det en inspiration, der kan understøtte din personlige udvikling og vækst.

Vi kommer også til at forholde os til Kundalini-energien som en indre kraft der giver vækst og udvikling i dine chakras og din bevidsthed.

Det bevidsthedsmæssige forløb på Efteruddannelsen: Meditativ Kropsterapi

Behandleruddannelsen handler om din forståelse af dig selv som behandler og du kommer til at arbejde på din indre autoritet.

I undervisningen går du fra at lære om energi og at lære at forstå dig selv, til at kunne integrere forståelsen i dig selv og din bevidsthed.

Du kommer til at Integrere begrebet healing som et bevidsthedsfelt hvorfra du kan hjælpe andre mennesker.

Du lærer at kunne samarbejde med energi og bevidsthed på en måde hvor du slipper din egen kontrol og styring og stoler på de impulser du får. Lidt populært kan man sige at du lærer at “være et med energien”.