Bevidsthed og Intuition

Kursus i Meditativ Massagebehandling af områderne: skuldre, arme, hals og hoved.

Bevidsthed og Intuition

På dette kursus arbejder med problematikker tilknyttet hoved og nakken. Vi arbejder med meditativt nærvær, healing og massage af forskellige aku-punkter. Vi ser på hvordan problematikker opstår som vanskeligheder i forholdet mellem essens og personligheden.

Probelematikker i skuldre, arme og hænder er ofte determineret af mangel på reel kontakt mellem Hals- og hjertechakraet, altså at kunne anskue sine emotionelle problematikker i et større perspektiv. Vi vil gennemgå og bearbejde energien i meridianerne i disse områder og som oftest er blokeret.

Nervesystemet

På dette kursus får du undervisning i kroppens nervesystem. Nerverne influerer selvfølgelig også på de kropsområder vi gennemgår på de 2 andre kurser, men giver god mening at gennemgå på dette kursus. Så hvis du allerede har taget et af de andre kurser inden dette kursus, vil viden om nerverne give dig en ekstra dimension til bearbejdningen af de kropsområde du allerede kender til.

Fysisk massage

Vi gennemgår de vigtigste knogler muskler og led og ser på de fysiske problematikker der kan være i de områder vi arbejder med.

I undervisningskompendiet vil der være visning af anatomien, så hvis du ikke kender til kroppens fysiske struktur, kan du alligevel godt følge med.

Om undervisningen

På siden om uddannelsen i Massagebehandling med Energibevidsthed kan du læse nørmere om undervisningsformen m.m. Herunder er lidt om undervisning i meditation og kropsbevidsthed.

Kursus i Meditativ Massagebehandling af skuldre, arme, hænder, hals og hoved.

Kursus over 3 dage

Dette kursus er 1 af 3 kurser på uddannelsen og omhandlende bearbejdning af problematikker i skuldre, arme, hænder, hals og hoved.

Kurserne kan du tage samlet eller hver for sig. De 3 kurser ligger med ca. 1 måneds mellemrum. Du kan tilmelde dig et enkelt kursus, du forpligter dig ikke til at tage alle 3, og kurserne kan tages i den rækkefølge der passer dig.

Du får et kursusbevis for at deltage på kurset og et uddannelsesbevis når og hvis du tager alle 3 kurser på uddannelsen.

Deltagelse på kurset forudsætter at du har en grunduddannelse i massage eller behandling, samt kendskab til meridianerne, chakras og healing. Er du i tvivl om din deltagelse, er du velkommen til at kontakte John Henrik.

Forplejning. Vi serverer te, kaffe, kage og frugt, men du skal selv sørge for frokost og evt. aftensmad.

kurset er 3 dage: Fredag-lørdag-søndag. Fredag: kl. 9.30 - 17.00. Lørdag: kl. 9.00-17.00. Søndag: kl. 9.00-16.30.

Overnatning. Du har mulighed for at overnatte i kursuslokalerne for 250 kr. pr. nat. Der er også flere Airbnb og Bed-And-Breakfast i nærheden.

Pris: 2.900 kr.

Vi fødes ud af bevidsthed med en plan eller en retning for dette liv.

Essenspunktet. Denne plan ligger i vores essenspunkt, som er det øverste sted i vores aura, ca. en armslængde over vores hoved.

Kronechakraet. Det er kronechakraet der har det overordnet ansvar for at planen eller retningen føres ud i livet.

Pinealchakraet. Pinealen skal hjælpe os til intuitivt at finde vejen, finde retningen og hjælpe os tilbage på sporet, hvis vi går forkert.

Halschakraet. Halschakra hjælper vores personlighed med at forstå vores retning og formål med vores liv.

Hjertechakraet. Det er først når vi har kontakt til vores hjertechakra at vi forstår at der overhoved er en mening og plan for vores liv, og ar denne plan skal handles ud i det fysiske.

Hænderne. Når vi skal handle i det fysiske er hænderne vores redskab, og således skal hændernes chakra være koordineret med hjertechakraet. Som jo er basis og essentielt for arbejdet med Meditativ Healingmassage.

Meditativ Behandling.

Meget kan gå galt, og meget går galt, når man som menneske skal udfører planen for sit liv.

Ofte sætter disse vanskeligheder sig i det fysiske som problematikker.

Som behandler kan vi hjælpe, men kun hvis vi selv formår at være meditativ nærværende, intuitive og se de fysiske problematikker som energimæssige blokeringer og bevidsthedsmæssige vanskeligheder.

Læs om de andre kurser på uddannelsen: Massagebehandling med Energibevidsthed

  • Kursus i Meditativ Massagebehandling af rygsøjlen og rygsøjlens muskler.

    Rygsøjlen. Kroppens centerlinje

    Kursus i Meditativ Massagebehandling af områder omkring rygsøjlen, foran og bagpå kroppen.

  • Kursus i Meditativ massagebehandling af kroppen fra fødderne til lænden/underlivet

    Energi og Livskraft

    Kursus i Meditativ Massagebehandling af kroppen fra fødderne til lænden/underlivet.

  • Massageuddannelsen: Massagebehandling med Energibevidsthed

    Massagebehandling med Energibevidsthed

    Til forsiden: Massagebehandling med Energibevidsthed